Fåruppakken

Fåruppakken

Tag på luksuriøs campingferie nær Fårup Sommerland

Tag på en campingferie, og nyd faciliteterne i Fårup Sommerland. Pakken dækker ophold på Jambo Feriepark i 7 nætter, og samtidig får I 7 dages entré til Fårup Sommerland på en standardplads ekskl. el.

Priseksempel for 2 voksne og 2 børn:

  • Uge 25 DKK 4.195
  • Uge 26 DKK 4.295
  • Uge 27 DKK 5.495
  • Uge 28 DKK 5.895
  • Uge 29 DKK 6.295
  • Uge 30 DKK 6.295
  • Uge 31 DKK 5.895
  • Uge 32 DKK 4.695
  • Uge 33 DKK 4.295
  • Uge 42 DKK 3.995

Pakken tilpasses i pris efter antal af personer.

Synes I, at en enkelt dag eller to i Fårup Sommerland er nok, så har vi også 1- og 2-dages billetter.

Synes I, at en enkelt dag eller to i Fårup Sommerland er nok, så har vi også 1- og 2-dages billetter.

Luksushytte med Fåruppakke

I kan leje en luksushytte og samtidig have fri adgang til Fårup Sommerland i 7 dage. Prisen for leje af en hytte i en uge inkl. fri adgang til Fårup Sommerland kan I se her:

  • Uge 25 DKK   9.496
  • Uge 26 DKK 11.096
  • Uge 27 DKK 12.096
  • Uge 28 DKK 13.396
  • Uge 29 DKK 13.896
  • Uge 30 DKK 13.896
  • Uge 31 DKK 13.196
  • Uge 32 DKK 11.696
  • Uge 33 DKK 10.596
  • Uge 42 DKK   9.196

Luksuscampingvogn med Fåruppakke

I kan også leje en luksuscampingvogn på Jambo Feriepark og samtidig have fri adgang til Fårup Sommerland i syv dage. Prisen for leje af en luksuscampingvogn i en uge inkl. fri adgang til Fårup Sommerland kan I se her:

  • Uge 25 DKK   8.180
  • Uge 26 DKK   9.180
  • Uge 27 DKK 10.580
  • Uge 28 DKK 10.980
  • Uge 29 DKK 11.480
  • Uge 30 DKK 11.480
  • Uge 31 DKK 10.580
  • Uge 32 DKK 10.180
  • Uge 33 DKK   8.180
  • Uge 42 DKK   7.480

Synes I, at en enkelt dag eller to i Fårup Sommerland er nok, så har vi også 1- og 2-dages billetter.

SOMMERFERIE I JAMBO FERIEPARK OG FÅRUP SOMMERLAND

Kender I vores nabo? Når I bor på Jambo, har I altid mulighed for at kombinere jeres ophold med en tur eller måske flere i Fårup Sommerland. Med base i Jambo Feriepark har I mulighed for at bo på vores femstjernede campingplads, som ligger lige op ad en af Danmarks mest kendte forlystelsesparker. Her kan I nyde godt af at være luksuriøst indkvarteret, samtidig med at nogle af landets mest populære ferieoplevelser venter på jer lige på den anden side af døren. 

I og jeres familie kan bo en uge på Jambo Feriepark i sommerferien og samtidig tilkøbe fri adgang til Fårup Sommerland hele ugen til en særligt favorabel pris. Det kalder vi et godt tilbud – og det er også det, som vi kalder for Fåruppakken. Det er en pakke for jer, der ønsker at få det meste ud af familieferien ved at tage på camping tæt på Fårup Sommerland. For alle, der har besøgt Fårup Sommerland ved, at det kan være svært at nå at prøve alle de ting, som gør forlystelsesparken til en af Danmarks mest populære ferieattraktioner – og vi tør allerede godt at love, at det kan blive svært at få børnene med hjem fra ferien igen.

Måske ønsker I jer egentlig bare en lidt afslappet dag, hvor I kan læne jer tilbage i en solbeskinnet vandcykel, grille lidt medbragt mad og se, hvad der byder sig i et roligt og afslappet ferietempo. Og med bekvemmelig base i Jambo Feriepark kan I tage det hele, lige nøjagtig som det passer jer.

CAMPING NÆR FÅRUP SOMMERLAND MED MASSER AF MULIGHEDER

Synes I, at en enkelt dag eller to i Fårup Sommerland er nok, så kan vi også lave en pakkeløsning med 1- og 2-dages billetter til forlystelsesparken. På den måde vil der også være mulighed for at opleve noget af alt det andet, som Nordjylland har at byde på. Her kan I blandt andet tage en tur ud til Vesterhavet, der lokker med sine bølgende fortræffeligheder året rundt. Stranden, der ligger blot 3 km fra Jambo Feriepark, er en af Danmarks bedste badestrande – og et helt oplagt udflugtsmål på en uges ferie, selv om det muligvis er aktiviteterne i Fårup Sommerland, der trækker mest.

Hvad enten I vælger at bo i en af vores luksushytter eller at leje en af vores luksuriøse campingvogne, er I med Fåruppakken garanteret en ferie med masser af sjove oplevelser for hele familien. Her har I mulighed for at holde ferie, hvor der ikke skal planlægges særligt meget andet, end hvornår I skal af sted hver dag.

For så snart I træder ind ad indgangspartiet til Fårup Sommerland, åbner der sig en verden af muligheder, hvor I kan skabe jer lige nøjagtig den dag, som I ønsker. Måske har I lyst til at kaste jer ud i en tur med de vilde karusseller og rutsjebaner. Eller måske har I i højere grad brug for at slippe ungerne løs på en af de store, børnevenlige legepladser og legeområder.

BOOK EN LUKSUSHYTTE MED FÅRUPPAKKE

I kan leje en luksushytte og samtidig have fri adgang til Fårup Sommerland i syv dage. Ovenfor finder I prisen for leje af en hytte i en uge inklusiv fri adgang til Fårup Sommerland. Vores luksushytter er små sommerhuse med masser af komfort og mulighed for familiehygge. Her finder I fuldt udstyret køkken med opvaskemaskine og to soveværelser: et med dobbeltseng og et med køjesenge plus en skøn hems, hvor der også er et par hyggelige sovepladser. I hytterne er der tv, spisebord med seks stole, og udenfor er der en stor overdækket terrasse med havemøbler. Her har I en mulighed for en enormt hyggelig og luksuriøs indkvartering på en campingplads nær Fårup Sommerland med et væld af faciliteter.   

BOOK EN LUKSUSCAMPINGVOGN MED FÅRUPPAKKE

Det er også muligt at leje en luksuscampingvogn på Jambo Feriepark og samtidig have fri adgang til Fårup Sommerland i syv dage. Ovenfor finder I prisen for leje af en luksuscampingvogn i en uge inkl. fri adgang til Fårup Sommerland. Vores campingvogne er fuldt udstyret med køkken, toilet, stort fortelt med gulv, tv og havemøbler. Her finder du hele seks sovepladser, hvor to er bedst egnet til børn. En luksuscampingvogn er et skønt udgangspunkt for at tage en ferie med eksklusiv camping nær Fårup Sommerland samt nogle af alle de andre seværdigheder, som den nordjyske vesterhavsstrækning har at byde på.