Luksushytter
Camping er frihed. Frihed til at nyde det nære – og bestemt også til at lade sig forkæle.
Det er helt op til jer og jeres familie at vælge, hvilken ferieform der passer jeres familie bedst.

Forkæl familien med et ophold i en af vores luksuriøse campinghytter. Her får I muligheden for at kombinere komfort og luksus med alle vores aktivitetstilbud. Som et sommerhus – bare med alle oplevelserne lige uden for døren…
Luksushyttens indretning
Vil du se, hvordan en luksushytte ser ud? Tag med Emil på rundtur i videoen nedenfor, hvor han viser dig vores luksushytte indefra. Oplev stemningen, komforten og de små detaljer, der gør hele forskellen. Se videoen her og bliv inspireret til dit næste ophold.
Luksushytter
Prisen er inkl. ophold for op til seks personer og slutrengøring. Hytterne er røgfrie, og kæledyr er ikke tilladt. Strøm betaler I efter forbrug.
Har I brug for nogle dages frirum, tag på miniferie og nyd ferieparkens faciliteter i en luksushytte.
Miniferie weekend
Priserne gælder pr. døgn
Miniferie hverdage
Priserne gælder pr. døgn
Luksushytte
Luksushytterne er alle bygget i enten 2006 eller 2008. De er opført af massive, norske bjælker efter en meget vigtig opskrift: Kun det bedste er godt nok! Alle hytterne er i år 2016 udvidet med en lille hyggelig stue.
Lidt om indretningen: Opholdsrum med spisebord og 6 stole. Fuldt udstyret køkken og stort glasparti ud til hyttens store, overdækkede terrasse. Der er to separate soveværelser: det ene med dobbeltseng, det andet med køjeseng. Begge soveværelser har garderobeskab. Fra opholdsstuen er der en stige op til hyttens hyggelige hems. Her er der 2 sengepladser og en dejlig udsigt. Nede på jorden igen er der også et dejligt badeværelse med bruser, toilet og håndvask. Opført i lyse fliser og med varme i gulvet.
Hyttens udstyr
Alle hyttens senge har boksmadrasser. Der er 6 dyner og puder, linned skal I selv have med, eller I kan leje linnedpakker i Informationen.
I køkkenet findes 4 keramiske kogeplader, emhætte, køle-/fryseskab, bageovn, opvaskemaskine, kaffemaskine samt service til 6 personer.
Hytten har tilmed en lille dagligstue, som indeholder sofabord, sofa, lænestol og 40″ TV med fællesantenne.
Bemærk venligst: Alle vores hytter er røgfrie, ligesom der ikke må medbringes hunde, katte eller andre kæledyr i hytterne. Slutrengøring er med i prisen, når I lejer en luksushytte.
Tilkøb startpakke for DKK 249
Slip for at slæbe alt det praktiske med hjemmefra. Startpakken indeholder følgende:
- Toiletpapir
- Opvaskemiddel
- Opvasketabs
- En pose chips
- Engangsklud
- En flaske vin
- Et viskestykke
- En pose slik
- Håndsæbe
- Stearinlys
Book jeres ferie nu
Giv børnene en oplevelse, de vil huske.
Besøg os i en weekend eller en hel uge i en af vores luksushytter,
som er placeret tæt på vores store legeplads og swimmingpool.