1964
Fra afrikansk drøm til Danmarks bedste campingplads
I 1964 blev første spadestik taget i en øde flække midt i skoven tæt på Vesterhavet som start på et campingeventyr, der blomstrer endnu.
Drømmen og planerne begyndte et andet sted: På en farm i Tanzania. Bitter og Anders Matzen drev en farm, hvor de dyrkede pyretium-planter, som efter forarbejdning blev til en olie til insektgifte.
De fik tre børn, og da skoletiden kom, besluttede familien at vende hjem til Danmark. Her var camping ved at vinde frem som populær ferieform for familier, og Anders Matzen satte sig for at finde det perfekte sted at etablere sin egen campingplads. Valget faldt på 23 tønder land ved Saltum Strand.
Campingpladsen skulle have et originalt navn. Valget faldt på det “jambo”, familien havde brugt som hilsen i mange år. Jambo er swahili og betyder “hej – velkommen”. En vigtig grundværdi var, at stedet skulle skille sig ud, og alle skulle føle sig velkomne.
Jambo Vesterhav Camping blev hurtigt blandt Danmarks mest populære, og børnefamilier fra Skandinavien og Tyskland besøgte flittigt pladsen. Allerede dengang blev der lagt stor vægt på aktiviteter med børnene i centrum, og den innovative Anders Matzen byggede bl.a. som den første i Danmark en swimmingpool på sin campingplads.
1990
I 1989 stiftede Jambo sammen med andre fremsynede campingpladser kæden TopCamp for at hæve standarden i dansk camping. I 1990 markerede Jambo Vesterhav Camping sig ved at opføre verdens største teltpløk og blev optaget i Guinness Rekordbog.
1996
I 1996 solgte familien Matzen campingpladsen til en ny, entusiastisk familie: Egelund. Karsten Egelund havde fået campinglivet ind fra barnsben på forældrenes campingplads Egelunds Camping i Lønstrup.
Med Else og Karsten Egelund ved roret blev strategien, at Jambo skulle helt til tops. Parret begyndte en gennemgående ombygning og satte med nye servicebygninger nye standarder for luksuscamping. I 1999 blev pladsen opgraderet fra 3 til 4 stjerner.
I 2004 fik Jambo udenlandsk anerkendelse som en af de allerbedste, da den blev udnævnt til SuperPlatz af tyske ADAC. Titlen er siden generhvervet hvert år. Pladsen blev af Campingrådet opklassificeret til fem stjerner i 2009, og samme år skiftede virksomheden navn til Jambo Feriepark.
I dag er alle bygninger skiftet ud med nye, luksuriøse anlæg. Alligevel er ånden fra den spæde start bevaret som et sted, der skiller sig ud, og gæsterne føler sig velkommen.
I 2008 indviedes Europas største minigolfbane – i afrikansk savannestil. Alle vejnavne på pladsen er afrikanske dyrenavne, og de karakteristiske vejskilte med figurer af afrikanske savannedyr er bevaret.011
2011
Ved sæsonen 2011 trådte Jambo ind i den europæiske kæde af luksuscampingpladser Leading Campings of Europe.