Handelsbetingelser
Jambo Feriepark A/S
Solvejen 60
9493 Saltum
CVR-nr. 25472489
Her er vores generelle betingelser. Når du booker hos Jambo Feriepark A/S, accepterer du vores handelsbetingelser. Ønsker du at læse vores persondatapolitik, så klik her.
Bestilling
Du kan bestille ophold hos Jambo Feriepark telefonisk, pr. e-mail og på jambo.dk. Alle priser er angivet i danske kroner inklusive 25 % dansk moms. Vi fakturerer den pris, der er gældende ved bestillingen. De angivne priser på jambo.dk kan blive reguleret uden varsel i forbindelse med prisændringer fra leverandører, fejl og lignende. Jambo Feriepark A/S tager forbehold for eventuelle trykfejl, valuta- og afgiftsændringer og Force Majeure.
Betaling
Jambo Feriepark A/S tilbyder betaling via følgende kreditkort: VISA/Dankort, Mastercard, Maestro, Diners Club (DK) og American Express. Når du har gennemført din booking, trækkes beløbet på din konto af NETS. Jambo Feriepark A/S kan aldrig hæve et større beløb, end du godkender ved bestillingen. Data, som du indtaster i forbindelse med et køb hos Jambo Feriepark A/S, er krypterede. Det er kun NETS, som kan læse dine kreditkortdata. Hverken Jambo Feriepark A/S eller tredjepart har adgang til disse data. Ønsker du ikke at betale med kreditkort, kan du ikke booke online. Kontakt i stedet for Jambo Feriepark A/S pr. telefon eller e-mail.
Levering
Når du har gennemført din booking, sender vi kvittering samt en reservationsbekræftelse pr. e-mail. Hvis du ikke modtager e-mail fra os, beder vi dig kontrollere mappen for uønsket post (spam). Har du booket en luksuscampingvogn eller luksushytte, modtager du en lejekontrakt. Ved modtagelse af reservationsbekræftelsen beder vi dig kontrollere, at alle oplysninger stemmer overens med din booking.
Fortrydelsesret og refusion
Jambo Feriepark A/S yder 14 dages fortrydelsesret på bookinger, der er gennemført mere end 28 dage før ankomst, selv om salg af overnatning (fx camping, hytter) ikke er omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Ifølge § 18, stk. 2, nr. 12 er tjenesteydelser i form af logi undtaget. Efter fortrydelsesrettens udløb refunderer Jambo Feriepark A/S ikke det betalte beløb i tilfælde af afbestilling, hvis der ikke er tilkøbt afbestillingsbeskyttelse.
Køb af afbestillingsbeskyttelse
Du har mulighed for at tilkøbe afbestillingsbeskyttelse. Prisen for afbestillingsbeskyttelsen afhænger af enhedskategorien og betales pr. booket enhed. Den skal bestilles samtidig med opholdet. Til køb af afbestillingsbeskyttelse dækker:
Ved sygdom:
- Beskyttelsen gælder frem til kl. 12 dagen før ankomst.
- Du får det fulde beløb eksklusive beløbet for afbestillingsbeskyttelse refunderet mod forevisning af lægeerklæring.
- Hvis du har booket flere enheder, gælder afbestillingsbeskyttelsen kun den enhed, hvor den sygdomsramte skulle overnatte.
Øvrige annulleringer (ikke sygdom):
- Ved afbestilling mere end 60 dage før ankomst refunderer Jambo Feriepark A/S det fulde beløb fratrukket beløbet for afbestillingsbeskyttelse samt et administrationsgebyr på DKK 500.
- Ved afbestilling 60-30 dage før ankomst får du refunderet 50 % af beløbet for opholdet fratrukket beløbet for afbestillingsbeskyttelse
- Afbestilling mindre end 30 dage før ankomst medfører ingen refusion.
Reklamation og klagemuligheder
Hvis der under opholdet opstår fejl og mangler, skal du straks melde det til Jambo Feriepark A/S personligt, telefonisk eller pr. mail. Jambo Feriepark A/S vil altid forsøge at finde en god løsning for begge parter.
Hvis vi ikke kan blive enige om en løsning, kan du læse mere om dine klagemuligheder på https://forbrug.dk/. Hvis du er bosiddende i et andet EU-land, kan du indgive en klage til EU-kommissionens online klageportal på https://ec.europa.eu/consumers/odr/.
I tilfælde af uenighed er dansk lovgivning gældende, og tvister skal afgøres efter dansk ret. Værneting er Retten i Hjørring.
Ændringer
Handelsbetingelserne er opdateret den 1. marts 2023.